Omkranset af nogle af verdens højeste bjerge og grænsende op til de to stormagter Indien og Kina ligger Nepal. Et smukt og inspirerende land fyldt med farver og kontraster: rå bjergsider og frodig natur; hektiske byer og stille landområder; grå, beskidte gader og mennesker i farvestrålende klæder. Men den kontrast, der synes størst, er dén, man finder mellem rig og fattig. Landets værdier er hårdt delt op mellem dets indbyggere: de, som er rige, er meget rige, mens de, som er fattige, er meget fattige. Der hersker en stor uretfærdighed, som ofte skyldes korrupte kræfter, og som ikke synes at udligne sig foreløbig.

Nepal har ca. 25 mio. indbyggere, og langt størstedelen er bønder og landarbejdere, som lever i små selvforsynende familiebrug. Landets udvikling er hæmmet af den dårlige infrastruktur, og fattigdommen er slående. Man skulle ikke umiddelbart tro, at Nepal er blandt hovedmodtagerlandene af dansk ulandsbistand.

Livet i Nepal er præget af traditioner og en kultur, hvor mænd sættes langt højere end kvinder og børn. Ligeledes spænder hierarkiet blandt kasterne alt for ofte ben for de mennesker, som hører til blandt de lavere kaster. Derudover er især kvinder og børn særligt udsat, og endnu værre ser det ud for enlige mødre og børnehjemsbørn.

Men trods al elendigheden kan man ikke andet end forundres og fascineres af Nepal, der med sine imødekommende indbyggere og storslåede natur slog benene væk under mig og fik mig til at tænke de to ord: HJÆLP Nepal!